Popsi og Krelle blev blev født på YouTube i maj 2018

Vi brænder for at formidle musik, motorik og kreativitet for de mindste 0-5 år og søskende, forældre, bedsteforældre og institutioner.

1 million danske børnefamilier ser med hver måned, og vores musikvideoer har haft over 200 millioner visninger. 1000 tak af hele vores hjerte, fordi I ser med og er med til at sætte fokus på, hvor vigtigt musik er for vores børn!

7 album og næsten 100 videoer indtil videre

Vores hjerte ligger i musikken, og vi produceret vi hele tiden musik. Det er blevet til 7 album siden 2018. Vores album "Hjulene på bussen" har modtaget platin og vi er så stolte over, at være med i toppen af poppen på musikstreamingtjenesterne. Børnemusikken fortjener al den opmærksomhed, den kan få! Vi udgiver gennem Universal Music Denmark. Vores YouTube partner er Splay One.

Det bedste vi ved, er at spille live

Når der ikke er corona, så er vi på landevejen og spiller 80-100 shows om året. Vi kommer rundt i hele landet, for vi vil ikke gå glip af nogen som helst vidunderlige børn. Det er jo derfor, vi er her! Og hold nu kaje, hvor vi savner det!!!

Særligt udsatte og udfordrede børn og forældre

Det er desværre ikke alle børn og deres familier, der har det lige let. Vi dedikerer derfor en del af vores tid til at arbejde sammen med og støtte SMILfonden, Rigshospitalets Børnecanserafdeling, Red Barnet og Læger Formidler.

Vores fokus og værdisæt

På overfladen ses vores “YouTubevideoer”. Under overfladen ligger vores værdisæt. Vi har vores helt egen model (Musik-isbjerget), vi arbejder ud fra. Vores musik og videoer styrker vigtige færdigheder og kompetencer, som børn har brug for, de første 6 år af deres liv. Op til skolealderen er det afgørende at få trænet og styrket motorik og sprog. Er du stærk i det, har du nemt ved at begå dig i en social sammenhæng, mærke og kende din egen krop og grænser. Dét kan musikken alt sammen hjælpe på vej!

Krop, hjerne og bevægelse

Når du synger, hopper, danser, kravler, balancerer og laver fagter på én gang, så styrker du kroppen, hjernen og får endnu mere lyst til at bevæge dig.

Musik og motorik er superfitness for både krop og hjerne, og som bonus kommer I helt sikkert også til at grine sammen.

Samvær, samlytning – og hvis ikke: Så indhold der gir' mening

Hvad er bedre, end at synge, danse og grine sammen? Giv børn din opmærksomhed og nærvær gennem musik og leg! Og hvis mor og far har brug for 15-20 minutter, til at få ordnet vasketøjet eller lavet mad, så skal det også føles ok at tænde for iPad'en, og vide, at indholdet styrker dit barns udvikling.

Børn i dag er på YouTube.
Det er vores ansvar, hvad de ser

Vi gør os umage. Rigtigt umage. For Youtube er ét stort kludetæppe af alt, hvad der er godt og skidt. Samtidig, så anerkender vi og kan tydeligt se, at alle bare elsker det medie. Så vores mål er, at danske børn møder kvalitetsindhold, produceret af professionelle.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.