Det er Krelle der styrer kalenderen:

Christian Reinholtz

Telefon: 20127003
christian@popsiogkrelle.dk

Du får Krelle i røret eller på mailen, når du kontakter os omkring booking. Vi har valgt ikke at arbejde sammen med bookingbureauer, da vi værdsætter den tætte og personlige kontakt med en arrangør, og ofte ender vores snakke ud i større samarbejder.

Sådan foregår en typisk koncert med Popsi og Krelle 

Varighed i alt fra – fra første barn ankommer til sidste er gået – ca. 1 t. 45 min. (NB! Dog kortere under Corona, da der ikke må krammes før og efter). Vi overholder naturligvis Sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
_

Klar til koncert:
Popsi og Krelle ankommer 2 timer før koncerten for at stille op (lyd, lys og scenografi) og klæde om.

_
Publikum ankommer – opvarmning:

Ca. 10-30 minutter før koncerten starter går Bobledamen (Popsis "kusine" med sæbeboblemaskine) på scenen og giver de ankommende et boblebad og spiller god musik. Krelle ankommer 5 minutter før koncerten og kalder sammen med børnene Popsi ind på scenen. (Når corona er overstået, så vil Popsi og Krelle igen komme ud sammen i god tid og hilse på alle børn).


Selve koncerten:

Derefter spilles koncerten, der varer ca. 30-40 minutter (efter aftale med arrangøren). Det er vores helt klare erfaring at en halv time er en helt perfekt længde til børn 0-5 år. Derefter begynder fokus at forsvinde.
Mens der er corona, synges Popsi og Krelle afslutningsvis ud af scenen, og arrangøren viser publikum ud efter Sundhedsmyndighedernes gældende anvisninger.

_

Farvel og tak (når der ikke er crona):

Når selve koncerten er slut starter anden del af arrangementet

Nu er der god tid (30-60 min.) til at børnene kan få hilst, krammet og talt med Popsi og Krelle, og der er masser af muligheder for at få krammet, taget billeder, prøve Krelle guitar – at komme helt tæt på de Popsi og krelle… Den del er lige så stor en del af arrangementet som selve koncerten.

Det bedste vi ved, er at spille live

Når der ikke er corona, så er vi på landevejen og spiller 80-100 shows om året. Vi kommer rundt i hele landet, for vi vil ikke gå glip af nogen som helst vidunderlige børn. Det er jo derfor, vi er her! Og hold nu kaje, hvor vi savner det!!!

Mulighed for streamet koncert for særligt udsatte og udfordrede børn og forældre

Det er desværre ikke alle børn og deres familier, der har det lige let. Vi dedikerer derfor en del af vores tid til at arbejde sammen med og støtte SMILfonden, Rigshospitalets Børnecanserafdeling, Red Barnet og Læger Formidler. I den forbindelse kan vi tilbyde streamet koncerter, indtil vi igen kan komme lidt tættet på.

Vores fokus og værdisæt

På overfladen ses vores “YouTubevideoer”. Under overfladen ligger vores værdisæt. Vi har vores helt egen model (Musik-isbjerget), vi arbejder ud fra. Vores musik og videoer styrker vigtige færdigheder og kompetencer, som børn har brug for, de første 6 år af deres liv. Op til skolealderen er det afgørende at få trænet og styrket motorik og sprog. Er du stærk i det, har du nemt ved at begå dig i en social sammenhæng, mærke og kende din egen krop og grænser. Dét kan musikken alt sammen hjælpe på vej!

Krop, hjerne og bevægelse

Når du synger, hopper, danser, kravler, balancerer og laver fagter på én gang, så styrker du kroppen, hjernen og får endnu mere lyst til at bevæge dig.

Musik og motorik er superfitness for både krop og hjerne, og som bonus kommer I helt sikkert også til at grine sammen.

Samvær, samlytning – og hvis ikke: Så indhold der gir' mening

Hvad er bedre, end at synge, danse og grine sammen? Giv børn din opmærksomhed og nærvær gennem musik og leg! Og hvis mor og far har brug for 15-20 minutter, til at få ordnet vasketøjet eller lavet mad, så skal det også føles ok at tænde for iPad'en, og vide, at indholdet styrker dit barns udvikling.

Børn i dag er på YouTube.
Det er vores ansvar, hvad de ser

Vi gør os umage. Rigtigt umage. For Youtube er ét stort kludetæppe af alt, hvad der er godt og skidt. Samtidig, så anerkender vi og kan tydeligt se, at alle bare elsker det medie. Så vores mål er, at danske børn møder kvalitetsindhold, produceret af professionelle.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.